Artikler

Udskriv

DIGITAL TRYGHED -SÅDAN FÆRDES DU SIKKERT PÅ NETTET

Informationsmøde den 5. september kl. 18.00-20.00
på Rådhuset i Aarhus
Østjyllands Politi og Aarhus Kommune inviterer til informationsmøde
om digital tryghed.
Langt de fleste danskere er i dag online en stor del af dagen. Det er
de kriminelle desværre også.
Østjyllands Politi og Aarhus kommune arbejder tæt sammen om at
sikre, at østjyderne trygt kan færdes på nettet. Der er heldigvis også
meget, du selv kan gøre.
Det kan du høre mere om i Rådhushallen den 5. september, hvor
eksperter
fra bl.a. Det Kriminalpræventive Råd og Østjyllands Politi
fortæller om it-kriminalitet og hvilke digitale færdselsregler, du skal
være opmærksom på, når du handler på nettet.
Desuden kan du møde Sisse Sejr-Nørgaard, som er kendt fra DR’s
serie, Mit liv er stjålet. Hun deler ud af sine erfaringer fra programmet.
Tilmeld dig senest den 1. september via dette link:
www.tilmeld.dk/digitaltryghed
Deltagelse i arrangementet er gratis.

Program
Velkomst
Ved borgmester Jacob Bundsgaard og
politidirektør Helle Kyndesen.
Udvikling i it-kriminalitet og udbredte
kriminalitetsformer
Ved forebyggelseskonsulent Anders Young Rasmussen,
Det Kriminalpræventive
Råd.
Pause med kaffe og kage
Svindelsager og gode råd om, hvad du selv kan gøre for
at undgå at blive snydt, når du handler på nettet
Ved politikommissær Nicki Stylsvig Pedersen og
it-ingeniør
Simon Sørensen, Østjyllands Politi.
Mit liv er stjålet
Ved journalist Sisse Sejr-Nørgaard fra DR.
Tak for i aften

»»I 2014 blev 22.700 danskere snydt, da de handlede på internettet.
»»74.400 danskere fik misbrugt deres betalingskort i 2014.
»»150.000 danskere blev udsat for de typiske former for it-kriminalitet i 2014.
»»Anmeldelser om it-relateret bedrageri steg med 350 % i perioden 2009-2016.

Aarhus kommune / Østjyllands Politi