Artikler

Udskriv

Sammenlægning af dagtilbud- svar fra Thomas Medom

Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Trige-Ølsted Fællesråd
Att: Steen Edeling, formand

Kære Trige-Ølsted Fællesråd
Tak for jeres brev af 1. oktober 2018 om sammenlægningen af Lisbjerg Dag-tilbud med Trige-Spørring Dagtilbud. Sammenlægningen af de to dagtilbud er en del af det budgetforlig, som 28 ud af 31 af byrådets medlemmer indgik den 21. september 2018.
Jeg kan forstå, at beslutningen har skabt utryghed og frustrationer. Det er selvfølgelig ikke rart. I beskriver flere bekymringer. Jeg har ikke mulighed for at gå ind i de enkle problematikker. Men det er vigtigt for mig at slå fast, at sammenlægningen af dagtilbuddene ikke har betydning for, hvor børnene i Lisbjerg og Trige-Spørring kommer til at gå i daginstitution. Der er tale om en ledelsesmæssig sammenlægning, og vi ændrer ikke på reglerne for anvis-ning af pladser til vuggestue og børnehave. Forliget ændrer heller ikke på antallet af institutioner. Kun på hvordan disse institutioner ledes.
Børn der bor i Lisbjerg vil som udgangspunkt få tilbudt en plads i anvis-ningsdistrikt Lisbjerg. Mens børn der bor i Trige eller Spørring som ud-gangspunkt vil få tilbudt en plads i anvisningsdistrikt Trige-Spørring. Det er de regler der gælder i dag, og det ændrer budgetforliget ikke på.
Såfremt det ikke er muligt at finde en plads i anvisningsdistriktet vil det på-gældende barn få tilbudt en plads i det garantidistrikt, som barnet bor i.
Børn og Unge forsøger altid at finde en plads så tæt på det ønskede som muligt eller på forældrenes vej til og fra arbejde. Det er ligeledes de samme regler som i dag. Ligesom garantidistrikterne er de samme som i dag.
Hele vejen gennem budgetforhandlingerne har jeg kæmpet for at undgå besparelser tættest på børnenes og familiernes hverdag. Personligt er jeg derfor meget tilfreds med de dele af forliget, der – trods et væsentligt spare-krav til Børn og Unge - stort set er uden besparelser på de børnenære om-råder, såsom pasning, undervisning, SFO og fritidstilbud.
Ved at sammenlægge 14 dagtilbud til 7 dagtilbud opnår vi en besparelse på administration og ledelse, som vi ellers skulle have fundet tættere på børne-nes hverdag. Derfor har vi valgt sammenlægningen.
Med venlig hilsen
Thomas Medom