Siden sidst » Kom og oplev den cirkulære genbrugsstation i Lisbjerg på en helt ny måde.

Kom og oplev den cirkulære genbrugsstation i Lisbjerg på en helt ny måde.

Lørdag den 17. september kl. 11-14 står vores dygtige formidlere klar til at give dig tre timer med quiz, skattejagt og rundvisninger på Aarhus’ nyeste genbrugsstation.

 

PROGRAM

 

11.00-13.00 – Få kaffe og kop

Vælg en genbrugskop og få en baristakaffe. Du kan tage koppen med hjem eller aflevere den tilbage.

 

11.00-14.00 – Skattejagt

Hele dagen kan du deltage i vores affaldsjagt hvor du rundt omkring på genbrugsstationen skal finde svar på spørgsmål om affald og sortering. Vi trækker lod om en genbrugspræmie blandt alle deltagere.

 

11.00-14.00 – Affaldsquiz

Hvor godt har du egentlig styr på sorteringen på genbrugsstationen? Test din viden i vores affaldsquiz. Vi trækker en heldig vinder blandt alle rigtige besvarelser.

 

11.00-14.00 – Spørg affaldseksperterne

Hele dagen står vores affaldseksperter klar til at svare på dine spørgsmål om affald, genanvendelse, genbrug, sortering og grøn omstilling i Aarhus.

 

11.30-12.15 – Rundvisning nr. 1

Kom på rundvisning og hør historien bag vores nye cirkulære genbrugsstation. Vi mødes på parkeringspladsen foran genbrugsstationen.

 

13.00-13.45 – Rundvisning nr. 2

Kom på rundvisning og hør historien bag vores nye cirkulære genbrugsstation. Vi mødes på parkeringspladsen foran genbrugsstationen.

Derudover kan du komme ind i hallen, hvor du kan aflevere og hente brugte byggematerialer

eller du kan smutte forbi Bytteboxen, hvor du kan stille eller tage genbrugsting – helt gratis

 

Du kan også gå en tur på naturstien i bakkerne rundt om genbrugsstationen

 

Turen er ikke for kørestole, barnevogne og gangbesværede. Til gengæld kommer vi forbi flere kunstværker, sandkassen hvor børn kan flytte sand og lege med mini-modellen af genbrugsstationen. Der er også en utrolig flot udsigt ud over genbrugsstationen og affaldsenergianlægget.

Kig forbi Lisbjerg genbrugsstation på lørdag, hvis du er nysgerrig på cirkulær økonomi, genbrug, genanvendelse og grøn omstilling i Aarhus

 

Tilmelding er ikke nødvendig.