Siden sidst » En ny bypark ved regnvandsbassinet på Hjulgårdsvej

En ny bypark ved regnvandsbassinet på Hjulgårdsvej

Trige by i fremtiden

 

9. april havde vi første møde om projektet i aulaen på Bakkegårdsskolen. Der var et pænt fremmøde, og flere ideer til hvorledes området kan bruges kom frem. Måske var du ikke med, eller måske har du ikke sendt dit forslag ind. Nu har du nok en chance for at komme med dine ideer.

 

Kom og deltag med dine input

7. maj kl. 16.30-18.00

i „Tårnet”, Folkehuset Trige, Gartnerparken 1-5, 8380 Trige.

 

Mød dit fællesråd og medarbejdere fra Aarhus Kommune – Vi byder på kaffe og kage. Medbring evt. din egen computer og få hjælp til at lægge dit forslag op på:

https://www.sammenomaarhus.dk.

Læs mere om deltagerbudgettet ved regnvandsbassinet her

https://www.sammenomaarhus.dk/budgets/27

 

Trige by i fremtiden (byudviklingen i Trige på lang sigt)

Få også en snak om den overordnede strategiske bykvalitet for Trige by. Mød Aarhus Kommune, som arbejder med en Byskitse for Trige By. Vi ønsker input fra dig, som lokal beboer eller lokal erhvervsdrivende, fordi du kender dit byområde bedre end os. Vi håber, at du vil hjælpe os ved at svare på nogle spørgsmål.

Læs mere om Byskitser  her:

https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/125688